tirsdag den 24. juli 2012

En virkelig god tærte

Havde besøg af mine veninder igår og de skulle have denne skønne tærte. Den er virkelig god og kan sagtens laves dagen i forvejen. Jeg er jo den hurtige type der bruger en færdig rulle tærtedej som jeg blot forbager. I en gryde steger jeg en pk. bacontern samt 500 g. oksekød. Når dette er brunet tilsætter jeg 3 hakkede porrer, 1 pk. hakkede cherry tomater og et helt bdt. frisk basilikum som er finthakket. Put godt med salt i og lidt peber. Blandingen hældes over i tærtedejen og der tilsættes en mælke- og ægge blandning, bestående af 4 æg og ca. 1,5 dl. mælk. Tærten bages i ovnen ved 180 grader i ca. 40 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar